Politiske forhold kan forårsage en
hjemløshed på mange måder på Grønland. Det er en ubalance i samfundssystemet
der køres skævt eller at man ikke har magten til en ordning for servicering af
befolkning, der giver grunden til en mangel på en bolig.
Dette begreb stiger med tiden på
Grønland, bl.a. pga. Stigende husleje og forbrug, personens lav selvtillid til
at søge hjælp hos det offentlige steder for deres måder at leve på (kort sagt,
tabu om misbrug eller bede om hjælp) og manglende service informationer om
muligheder for forskellige hjælpestationer. Og hjemløshed er opstået i mange år
nu i det moderne samfund.
Artiklen om hjemløshed på Grønland
handler om, hjemløse med forskellige baggrundshistorier.
Hjemløshed er at man har ingen
steder at bo, bo i genhusesteder og at være boligløs i lange perioder hvor man
opholder sig hos ens nære kontakt.
For det første er det samfundsvigt
som man kan sige at, det er grunden til at det fleste taber kontrollen over
udgifter for boliger og andre midler der binder til husly.
Og mange grønlandske folk har haft
traditioner i mange år, som kan forårsage et problem ved familie sammenhold.
På Grønland har man den tradition
om at hjælpe en nabo eller en familiemedlem, for eksempel man mister en bolig
fordi man skulle bo hos en der havde brug for støtte af ens kære. Også at hvis
man er ved at miste kontrol over udgifter, kommer man til den situation at man
er nødt til at søge hjælp i det offentlige steder. Men det fleste får ikke det
hvad man forventer. Det er det der også der skyldes for at man har for meget
forventninger om hjælp, i stedet for at handle selv efter sin egen situation.
Det traditionelle tro om at hjælpe
sin nabo ligger stadig i grønlændernes opfattelse. Derfor skyldes det, år en
familiemedlem er i nød skal man være der for en. Og det med at grønlandske folk
er konfliktsky, fører til om at ikke svigte ens kære.
Man synes at samfundet Grønland
opfattes som en moderne samfund, men der findes stadig en traditionelle samfund
fra tidligere generation der stadig bland folket. Ifølge Ferdinand Tönnies er
den traditionelle samfund Gemein præget af nære og følelsesmæssige forhold
mellem individerne. Derved opfattelsen af Gesell af F. Tönnies, ikke den løsning
som man synes i det grønlandske samfund.
Og de fleste grønlandske folk er
opdraget til at have ondt af sig selv, efter den gamle generations oplevelse af
det politiske udbredelse der havde prøvet at løfte samfundet og har påvirket
levevilkårene på Grønland. Som vores generation får til at føle sig hjælpeløse,
og give skylden til det politiske forhold, mens de burde selv kigge på deres
egen måde at leve på og handle på deres egne.
Og det individualiserede
institutioner får folket for lidt til at gøre tingene selv, ved at hjælpe til
at vise veje eller lader dem søge løsninger for lidt. Man burde bare sige at,
folket skal kunne havde søgt udveje og prøve andre midler til at strukturere
for deres fremtid og deres levemåder.
Herved kan man konkludere at det overordnede
stillinger burde gøre mere for at lære folket til at kunne søge eller løse
problemer i samfundet. Hvis man nu ordnede priser på boliger og forbrug ved at
balancere tingene ved at kigge på samfundet som et. Og vejlede de hjælpeløse
folk ved at give muligheder, i stedet for gør det for dem.
Selvom der er mangel på boliger,
har Grønland udviklet anlægsarbejdet i det seneste år. Men stadig er priserne
passer ikke til det offentlig lønniveau.
Man burde begynde i
individualiserede institutioner at lære den yngre generation ved at give dem
muligheder, i stedet for at lære dem hvad staten kan. Her skal man kunne bygge
op på folket selvtillid i stedet for at tage alt ansvaret for individer.
